Kundeservice

+45 3841 0300

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00
Kaffeautomatpriser.dk
  • Gratis og uforpligtende Det er 100% gratis og uforpligtende at bestille tilbud
  • Hurtigt og nemt Find hurtigt og nemt din leverandør - overalt i Danmark
  • Spar tid og penge Sammenlign de tilbud du modtager og vælg det bedste
Ekspertvalg samarbejder bl.a. med disse udvalgte leverandører + mange flere
G4S
Canon
Falck
Merrild-kaffe
verisure
Sharp
boligalarmer
Lazzaweb
shopbox
dk online
Eden
firstcom

Information om kaffeautomater

- Læs om pris, kvalitet og funktioner på kaffeautomater

KaffeautomatI Danmark er det meget udbredt at drikke kaffe. Faktisk er Danmark en af de nationer i verden, der drikker allermest kaffe. Der bliver drukket kaffe på livet løs både derhjemme og på arbejdet. Flere virksomheder vælger derfor også at investere i kaffeautomater til stor glæde for de fleste medarbejdere. Med en kaffeautomat kan medarbejderne nemlig i forhold til de traditionelle kaffemaskiner hurtigt og nemt slukke deres kaffetørst. Det eneste brugerne skal gøre er at trykke på den valgte kaffevariant på kaffeautomaten, så bliver kaffen automatisk brygget. Det er meget simpelt og i forhold til almindelig kaffebrygning overhovedet ikke tidskrævende.

Når virksomheder investerer i kaffeautomater, kommer disse ikke kun medarbejderne til gode. Det kommer også virksomhedens besøgende til gode, idet de får muligheden for at lave sig en kop kaffe efter eget valg, mens de eventuelt venter. Det er en nem måde at fordrive eventuel ventetid på.

Det smarte ved en kaffeautomat er også, at udover at kaffeautomaten kan brygge normal kaffe, kan den også brygge forskellige kaffespecialiteter som eksempelvis Espresso, Cappuccino, Latte Macchiato og Café Latte. Det giver dig frit valg til dels at vælge mellem de forskellige kaffespecialiteter alt efter lyst og smag, og dels supplere dit daglige kaffedrikkeri med andre kaffealternativer i hverdagen. Derudover kan du også indstille kaffestyrken på en kaffeautomat, ligesom du har mulighed for at vælge tilvalg som ekstra mælk eller sukker. En kaffeautomat kan også skænke varmt vand, hvis der er medarbejdere, der foretrækker te frem for kaffe. En kaffeautomat er således den perfekte løsning til at dække de mange forskellige behov, der må være både blandt kaffedrikkere og tedrikkere i virksomhederne.

Hvis der skulle opstå behov for at brygge kaffe til flere mennesker på en gang, kan du også gøre dette på de fleste kaffeautomater. Du behøver ikke søge tilbage til kaffemaskinen. De fleste kaffeautomater har nemlig en knap, hvor du kan vælge, om du vil brygge kaffe til en enkelt kop eller en kande. Der skal kun et enkelt tryk til, og så har du den kaffe, som du har brug for. Det er en let og effektiv måde at spare tid på i en ellers hektisk arbejdsdag.

Hvilken kaffeautomat skal du vælge?

KaffeautomatDer er et stort marked for kaffeautomater til virksomheder. Du vil kunne vælge mellem kaffeautomater til blandt andet helbønner, friskbryg instant og espresso. Alt efter hvilken kaffeautomat du vælger, vil du således kunne opleve enkelte forskelle i kaffesmagen. Som udgangspunkt bør du dog vælge en kaffeautomat, der passer til dine specifikke behov i virksomheden. Mange vælger at købe en brugt kaffeautomat for at spare penge. Dette kan som hovedregel ikke betale sig.

Hvis du eksempelvis har en mindre virksomhed, kan det være en fordel for dig at investere i en instant-kaffeautomat, da en instant-kaffeautomat som regel ikke er så stor. Til gengæld brygger en instant-kaffeautomat i forhold til andre kaffeautomater meget hurtigt kaffe. Prisen på kaffeautomater, der brygger på instant-kaffe, er som regel lidt lavere end andre typer af kaffeautomater. Lægger du derimod stor vægt på at brygge kaffe i høj kvalitet med en god smag, bør du måske i stedet overveje at investere i en espresso-kaffemaskine. I modsætning til en instant-kaffeautomat bruger en espresso-kaffemaskine en blanding af hele espresso- og kaffebønner, som den indbyggede kaffekværn kværner, når du har valgt den kaffe, som du ønsker. Derudover har en espresso-kaffeautomat ofte en integreret eller aftagelig beholder til frisk mælk, så du kan få mælkeskum til din kaffespecialitet. Det er en væsentlig forskel fra en instant-kaffeautomat, der som regel kun bruger instant-produkter som kaffe, mælk og kakao ved kaffebrygningen. Prisen er som regel højere for en espresso-kaffeautomat i forhold til en instant-kaffeautomat. Alt efter dine behov kan du blandt andet investere i en semi- eller fuldautomatisk kaffeautomat.

Som tidligere nævnt er markedet for kaffeautomater meget stort. Det gør, at du har et meget stort og bredt udvalg af kaffeautomater at vælge imellem, når du skal købe kaffeautomat. For de fleste mennesker kan det derfor virke uoverskueligt at investere i en kaffeautomat, for en kaffeautomat er ikke bare en kaffeautomat. Du bør derfor indkredse dine behov og krav til en kaffeautomat, inden du foretager et endeligt køb.

Du kan derfor med fordel overveje følgende spørgsmål:

  • Hvor mange kopper kaffe bliver der drukket i løbet af en dag i din virksomhed?

    Det siger næsten sig selv, at hvis du har mange kaffedrikkere i din virksomhed, skal kaffeautomaten være i stand til at brygge det krævede antal kopper kaffer. Det nytter derfor ikke noget at investere i en kaffeautomat, der kun kan brygge op til 250 kopper kaffe om dagen, hvis det reelle behov ligger på 400 kopper kaffe. Du bør derfor undersøge, hvor mange kopper kaffe der ca. bliver drukket dagligt eller ugentligt i din virksomhed. Dette tal vil have indflydelse på kaffeautomatens størrelse og brygningskapacitet. Ved at vælge en kaffeautomat i den rette størrelse, slipper du desuden også for at skulle fylde kaffebønnebeholderen op i tide og utide.

  • Har du særlige krav til selve kaffebrygningen?

    Ønsker du kaffe lavet af friskkværnede bønner, eller er instant- og formalet kaffe i stedet det rigtige kaffevalg for dig? Dette kan variere fra person til person, ligesom din eneste præference også kan være, at kaffeautomaten bare hurtigt og nemt skal kunne brygge kaffe, når du har behov for det.

Når du har klarlagt dine behov og krav til en kaffeautomat, skal du også være opmærksom på, at det desuden er meget vigtigt, at du vælger en kaffeautomat, der dels er let at betjene og dels let at rengøre. Det kan gøre din hverdag så meget lettere. En kaffeautomat med et brugervenligt display kan udover at give dig informationer om din kaffebrygning også give dig informationer om, hvornår du for eksempel skal fylde kaffebønner på kaffeautomaten. Derudover kan et brugervenligt display også give dig instruktioner om at tømme kaffegrumsbeholderen eller rengøre maskinen, når den har brug for det. Det gør det let for dig at vedligeholde din kaffeautomat.

En kaffeautomat med et automatisk rengørings- og afkalkningsprogram gør det desuden meget let for dig at vedligeholde og forlænge levetiden på din kaffeautomat. Samtidigt skal du huske på, at prisen skal være til at betale. Der er altså tale om en balancegang mellem funktioner, kvalitet, brugervenlighed og pris. Herunder kan du læse om priserne på kaffeautomater.

Hvad koster kaffeautomater?

Det er svært at forudsige en pris på en kaffeautomat. Det skyldes, at der vil være mange parametre, der vil påvirke prisen. Først og fremmest vil prisen afhænge af hvor stor en kaffeautomat, du har brug for. Har du brug for en kaffeautomat, der max skal kunne brygge 50 kopper kaffe om dagen, vil denne selvsagt være billigere, end hvis du har brug for en kaffeautomat, der kan brygge 200 kopper kaffe.

Prisen vil også afhænge af dine krav til selve kaffebrygningen alt efter, om du udelukkende vil have brygget kaffe af instant- eller formalet kaffe, eller om du udelukkende vil have friskkværnet kaffe. Som udgangspunkt skal du derfor forvente, at en instant-kaffeautomat vil have en lavere pris, end hvis du køber en helbønne-kaffeautomat. En espresso-kaffeautomat vil derimod som regel være endnu dyrere at anskaffe end en helbønne-kaffeautomat. Det er derfor en stor fordel for dig, hvis du på forhånd klarlægger dine behov til en kaffeautomat, inden du går ud og køber en. Udover at det giver dig et godt overblik over dine reelle behov, så er det også en god måde for dig at sikre, at du ikke betaler en alt for høj pris for en kaffeautomat, som kan meget mere end det, du egentlig har brug for. Tænk dig derfor godt om, inden du går ud og investerer i en kaffeautomat. Der er ingen grund til at vælge en stor, dyr kaffeautomat med mange funktioner, hvis du ikke har brug for det i din hverdag.

Du skal desuden være opmærksom på, at der kan være behov for at købe ekstraudstyr til din kaffeautomat. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis du vil have brugerbetaling på din kaffeautomat. Du skal i så fald investere i et møntindkast, hvis kaffeautomaten ikke har et indbygget møntindkast i forvejen. Der kan desuden være mulighed for at købe underskabe til kaffeautomater, der ellers er beregnet til at stå på et bord. Udover at et underskab af hygiejniske grunde kan være meget praktisk, så giver et underskab dig også mulighed for ekstra opbevaring. Du kan således samle kaffe, te, sukker, mælk eller lignende i underskabet, så du har alle dine ting samlet. På den måde er ingen medarbejdere i tvivl om, hvor de skal finde lige netop det, som de søger for at fuldende deres kaffebrygning, rengøre eller påfylde kaffeautomaten.

Kaffeautomater

 

Leasing af kaffeautomater

Alt efter behov og krav til en kaffeautomat kan det være dyrt at købe en kaffeautomat. Flere og flere virksomheder vælger derfor at lease en kaffeautomat i stedet for at købe den. Det er en let måde at sprede sine udgifter ud over flere måneder, hvis man ikke lige har råd til at betale prisen for kaffeautomaten. Du ejer ikke kaffeautomaten men har tilgengæld brugsretten over den i en aftalt leasingperiode. Som en tommelfingerregel bør du vælge den kortest mulige leasingperiode, hvis du er i tvivl om, at kaffeautomaten lever op til jeres forventninger, eller hvis det er første gang, du skal lease en bestemt kaffeautomat. Således kan du let aflevere den tilbage, hvis du ønsker et alternativ. Dette er også en fordel, hvis virksomhedens behov for en kaffeautomat ændrer sig, eller hvis du blot ønsker fornyelse.

Efter endt leasingperiode vil du ved visse aftaler kunne købe kaffeautomaten til en markant lavere markedspris. Det skyldes, at du kun betaler for den restværdi, som kaffeautomaten reelt har efter, at den har været brugt. Du skal dog være opmærksom på, at dette dog kan variere fra leasingaftale til leasingaftale.

En anden fordel ved leasing af en kaffeautomat er, at leasinggiver som regel står for service og vedligeholdelse under leasingperioden. Det er således leasinggivers ansvar at udbedre eventuelle fejl og mangler på kaffeautomaten, der kan opstå under leasingperioden. Du slipper dermed for at bekymre dig om uforudsete udgifter til reparation. For en sikkerheds skyld bør du dog være helt sikker på, hvad din serviceaftale på kaffeautomaten nøjagtigt dækker, inden du skriver under på leasingaftalen.