Bestil tilbud på kaffeautomat her
Modtag op til 4 tilbud på en kaffeautomat
Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale & anbefalinger
1
2
3
Få op til 4 tilbud her Kaffeautomater - Få op til 4 gratis tilbud fra førende leverandører
Det tager under et minut!

Hvor mange kopper forbruger I pr. dag?

Det tager under et minut!
Sidst opdateret: 20. juni 2014

Inspiration til kaffebrygning

Læs om alternativer til kaffebrygning derhjemme

Kaffebrygning har ændret sig meget, siden man første gang fandt på at kombinere kaffebønnen og kogende vand. Der findes mange forskellige faktorer, der spiller en afgørende rolle for kaffes smag. Derfor er der gennem tiden fundet på mange ny måder at brygge kaffe på. Før kaffemaskinen kom til, brugte man mere primitive metoder. Gradvist har bryggemetoderne ændret sig, og nyt brygningsudstyr er blevet opfundet. Herunder vil vi kort gennemgå forskelligt brygningsudstyr. Få inspiration til kaffebrygning, der ikke involverer en kaffemaskine.

Tyrkisk ibrik

Den tyrkiske ibrik er en slags lille kasserolle, som har en speciel form og snævrer ind foroven og har et langt håndtag. Den kaffe man brygger på en ibrik, koges med sukker (og eventuelt krydderier). Kaffebrygning på en ibrik adskiller sig derfor en del fra andre kaffebrygningsmetoder.

Det er ret nemt at huske blandingsforhold i en ibrik, da dette som oftest står på den. Normalt er det angivet, hvor mange kaffekopper den pågældende ibrik kan brygge til. Hvis ibrik’en er bygget til at lave kaffe til to kopper kaffe, bruges to teskefulde kaffe, to teskefulde sukker og to kopper vand (fra den kop, som kaffen skal drikkes af). Ingredienserne blandes i ibrik’en og bringes i kog over et lavt blus. Kaffeblandingen skal koge i nogle minutter, så man skal være klar til at tage ibrik’en af blusset et par gange og røre rundt, så det ikke koger over. Når ibrik’en har været ved at koge over for tredje gang, hældes den op i koppen eller kopperne. Husk, at skummet er vigtigt og skal fordeles i begge kopper.

Har din virksomhed brug for en kaffemaskine? Læs om kaffemaskiner til kontor.

Al fresco

Al fresco er en simpel og primitiv metode inden for kaffebrygning. Her bruges en almindelig kasserolle, og vandet koges sammen med kaffen. Blandingsforhold er meget individuelt og afhænger af, om du holder af mild eller stærk kaffe. Den ønskede mængde vand koges op. Når vandet akkurat er bragt i kog, hældes den afmålte mængde kaffe hurtigt ned i vandet og kasserollen tages af blusset. Der røres lidt rundt i kaffen og den stilles derefter til at trække i 3-4 minutter. Kaffen hældes derefter op i koppen, mens grumset sies fra.

Kaffe i lerkande

Denne metode minder meget om Al fresco metoden, som er beskrevet herover. Her hældes den ønskede mængde formalede kaffe ned i lerkanden og vandet koges op ved siden af. Når vandet er lige under kogepunktet eller lige akkurat har kogt, hældes det ned i lerkanden. Herefter trækker vandet i nogle minutter, inden kaffen hældes op i koppen. Lige som ved Al fresco-metoden, skal kaffegrumset sies fra med en si, når kaffen skænkes.

Bistrokanden (Cafetièren)

Bistrokanden kendes også som stempelkanden eller cafetièren. Måden man håndterer kaffebrygning på stempelkanden minder rigtig meget om lerkanden. Forskellen på lerkanden og stempelkanden er, at stempelkanden har en “indbygget” si, så du ikke skal si kaffegrumset fra, hver gang du skænker kaffe op. Det er typisk mellemmalet kaffe, som man bruger i en stempelkande. For at holde bistro-/stempelkanden varm, kan du sætte en hætte omkring kanden. En bistrokande kan være lidt besværlig at rengøre, da kaffegrumset sætter sig fast i sien.

Først hældes den afmålte mængde kaffe ned i bunden af den tomme stempelkande. Dernæst koges den ønskede mængde vand op, og hældes derefter i stempelkanden. Kaffeblandingen røres forsigtig rundt med en ske for at sikre, at al kaffen er opløst. Derefter anbringes låget og sien, så sien kun akkurat rører toppen af kaffen. Kaffen får lov at trække et par minutter i denne position, hvorefter sien presses langsomt ned. Kaffen skal derefter serveres hurtigst muligt.

Napoletanaen

Det er Italien der har fået æren af napoletanaen, selvom den faktisk er blevet opfundet i Frankrig. I Frankrig kaldes den “café filtre”. Napoletanaen er ret sjælden og er ikke særlig udbredt og kan være svær at få fat på.

Et vigtigt element i kaffebrygningen med en napoletana er malingsgraden, som skal være mellem “fin” og “mellem”. Malingsgraden afhænger af størrelsen af de huller, der er i napoletanaen. Generelt er mindre huller mere ønskværdige, da en fintmalet kaffe er bedst til en napoletana.

Du laver kaffe ved at fylde den cylinder med vand, som ikke har en hældetud. Derefter hældes den ønskede mængde kaffe i. Du skal holde øje med om kaffen falder igennem hullerne i “bunden”. Hvis det er tilfældet, er kaffen malet for fint og kan ikke bruges. Du skal hellere bruge lidt for meget end for lidt kaffe, så vandet ikke løber direkte igennem i stedet for at tilbageholde det så længe, at man får et godt udtræk. Så tilsluttes cylinderen, der har hældetud sikkert. Napoletanaen varmes op over et blus til vandet koger. Det kan være svært at afgøre, hvornår vandet koger, men når der kommer en smule damp ud af hældetuden, koger vandet med garanti. Da slukkes der for blusset og kaffen får lov at stå i 20 sekunder, før napoletanaen vendes. Napoletanaen vendes forsigtigt, så du ikke brænder dig og kaffen filtreres i ca. 3 minutter. Kaffen serveres derefter.

Er du træt af din kaffemaskine?

Hvis du er træt af din nuværende kaffemaskine og ønsker at prøve en ny måde at klare kaffebrygning på, kan et af ovenstående alternativer være en mulighed. Disse måder at brygge kaffe på stammer fra ældgamle bryggeprincipper og er derfor også en anelse mere besværlige. Hvis du derimod gerne vil finde en kaffebrygnings-metode, der er nem og simpel, er en kaffemaskine eller måske en kaffeautomat den rigtig løsning for dig. Du kan læse meget mere om kaffeautomater her: kaffeautomat.