Bestil tilbud på kaffeautomat her
Modtag op til 4 tilbud på en kaffeautomat
Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale & anbefalinger
1
2
3
Få op til 4 tilbud her Kaffeautomater - Få op til 4 gratis tilbud fra førende leverandører
Det tager under et minut!

Hvor skal kaffeautomaten benyttes?

Det tager under et minut!
Sidst opdateret: 22. juli 2014

Top 10 over hyggeligste kaffebarer i København

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København

Mangler du inspiration til din kaffe? Herunder får du en nøje udvalgt Top 10 over de hyggeligste kaffebarer rundt omkring i København. Besøg en (eller flere) af nedenstående kaffebarer og få en på opleveren! God læselyst.

Risteriet

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København
Kaffepriser
Espresso 20,-
Macchiatto 25,-
Filterkaffe 15,-
Americano 20,-
Cortado 30,-
Cappuccino 30,-
Café Latte 30,-
Chai Latte 40,-
Varm Chokolade 30,-
Iskaffe 40,-
Åbningstider
Mandag - Fredag 7.30 - 18.00
Lørdag 9.00 - 18.00

Mandag - Fredag 8.00 - 18.00
Lørdag 10.00 - 17.00
Adresse
Helgolandsgade 21,
1700 København V

Studiestræde 36
1455 København K

Tlf.: 33 91 00 45

Det kan varmt anbefales at tage forbi Risteriet og nyde en god kop kaffe i en af de to hyggelige kaffebarer, som ligger på henholdsvis Halmtorvet og på Studiestræde. Faktisk har de endda en kaffebar i Tisvilde, som er åben om sommeren. Ligesom The Coffee Collective udmærker Risteriet sig ved at riste den importerede kaffe selv. Det sikrer friske bønner og en unik smagsoplevelse.

I kaffebaren på Studiestræde har du mulighed for at købe Risteriets hjemmeristede kaffe, så du kan nyde kvalitetskaffe derhjemme. Du kan også købe grønne bønner, som du så selv kan riste. Risteriet sælger samtidigt udstyr til hjemmebrygning. Hvis du ønsker at tale om eksperter inden for kaffe, er Risteriet dér hvor du skal gå hen.

Central Hotel & Café

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København
Kaffepriser (Kun dobbelshots)
Espresso 25
Macchiatto 25
Cortado 30
Cappuccino 35
Café Latte 35
Varm Chokolade 40
Iskaffe 40
Åbningstider
Mandag - Fredag 9.00 - 21.00
Lørdag 10.00 - 17.00
Adresse
Tullinsgade 1
1618 København V

Tlf.: 26 15 01 86

Central Hotel & Café kan, udover sin ekstremt hyggelige kaffebar, bryste sig med at være Københavns mindste hotel. De har nemlig kun ét værelse, som er placeret oppe på 1. sal. Kaffebaren ligger i et lille hus på Tullinsgade, Vesterbro - en hyggelig sidegade til Gammel Kongevej.

Der er ikke meget plads på Central Hotel & Café, som kun er cirka 13 kvadratmeter, men til gengæld bliver det ikke hyggeligere. Indretningen er gammeldags 50’er inspireret med mørkerøde vægge og gamle møbler. Bag disken står en gammel, charmerende kaffemaskine samt en oldschool Hamilton Beach milkshake-maskine.

I den lille bitte kaffebar finder du et udvalg af godter til ganen. Sortimentet omfatter - foruden den gode kaffe - sandwiches, wienerbrød, is, milkshakes, juice og slik. Hvis pladsen inden døre bliver for trang, kan du altid sætte dig udenfor og nyde solen eller få din kaffe “to-go”. Hvis du bor på Vesterbro, kan Central Hotel & Café meget vel blive dit nye stamsted.

The Coffee Collective

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København
Kaffepriser (Lille / Stor)
Espresso 20,- / 25,-
Cortado 33,-
Cappuccino 30,- / 35,-
Café Latte 35,- / 40,-
Varm Chokolade 33,-
Åbningstider
Mandag - Lørdag 9.00 - 18.00
Søndag 10.00 - 18.00

Mandag - Fredag 7.00 - 19.00
Lørdag - Søndag 8.00 - 19.00

Mandag - Fredag 7.00 - 20.00
Lørdag - Søndag 8.00 - 19.00
Adresse
Godthåbsvej 34B
2000 Frederiksberg

Jægersborggade 10
2200 Copenhagen N

Vendersgade 6D
1363 Copenhagen K

Tlf.: 60 15 15 25

The Coffee Collective er en virksomhed, der sigter efter at sætte nye standarder inden for kaffebrygning. De har i alt tre kaffebarer, som er placeret rundt omkring i København; Godthåbsvej på Frederiksberg, Jægersborggade på Nørrebro og ved Torvehallerne ved Nørreport station.

Hvis du søger en usædvanlig smagsoplevelse, bør du besøge The Coffee Collective. Du har mulighed for at købe The Coffee Collectives hjemmeristede kaffebønner i deres butikker, hvor du finder kaffe fra mange forskellige områder i verden. Hvis du søger lærdom omkring kaffe, er The Coffee Collectives personale det rette at henvende sig til. De imødekommende baristaer på The Coffee Collective deler gladeligt ud af deres viden omkring kaffebønner, kaffebrygning og kaffemaskiner.

Big Apple

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København
Kaffepriser
Espresso 22,-
Espresso Macchiato 28,-
Cortado 30,-
Cappuccino 35,-
Caffé Latte 30,-
Chai Latte 35,-
Varm Chokolade 30,-
Iceblend 39,-
Åbningstider
Mandag - fredag 9.00 - 19.00
Lørdag 10.00 - 17.00
Søndag 12.00 - 17.00
Adresse
Fiolstræde 18
1171 København K

Kronprinsessegade 2
1306 København K

Tlf.: 29 29 75 75

Big Apple tilbyder velbrygget kvalitetskaffe, lækre sandwiches og friskpressede juices i hyggelige og afslappede omgivelser. Big Apple har to barer i København - én ved siden af Kongens Have og én på Fiolstræde.

Hvis du tror, at Big Apple er en sandwichbar med middelmådig kaffe, får du dig en overraskelse. Den kaffe, du får på Big Apple, er nemlig brygget på de gode bønner og den gode espressomaskine, og smagen er derefter. Det kan desuden anbefales at smage deres lækre ‘iceblend’, som er en milkshake med kaffe.

Sætter du pris på sund mad, vil du elske Big Apple. På menuen finder du nemlig sunde og lækre sandwiches med glutenfri brød. Du kan slukke tørsten med juice, der er presset af friske frugter og grøntsager. Du kan både nyde din sandwich, juice eller kaffe indenfor og udenfor eller tage den med i Kongens Have, hvis vejret er til det.

Paludan Bogcafé

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København
Kaffepriser
Espresso 20,-
Machiatto 25,-
Cortado 25,-
Cappuccino 25,-
Café Latte 30,-
Chai Latte 29,-
Varm Chokolade 29,-
Åbningstider
Mandag - Fredag 9.00 - 22.00
Lørdag 10.00 - 22.00
Søndag 10.00 - 22.00
Adresse
Fiolstræde 10-12
1171 København K

Tlf.: 33 15 06 75

På Fiolstræde ligger en meget gammel kombineret kaffebar og bogcafé. Paludan startede som kombineret boghandel og forlag men har siden ændret karakter. Ved årtusindeskiftet åbnede kaffebaren, som siden har forenet boghandelen med en kaffebar. Det betyder, at du kan låne og læse en god bog, mens du drikker din kaffe. Stemningen på Paludan Bogcafé er meget intim på grund af sin specielle indretning, som minder om et gammelt bibliotek.

Udover kaffe og læsning byder bogcaféen på et bredt og lækkert udvalg af mad og drikke. Paludan byder blandt andet på morgenmad, burger, nachos, brunch, kager, diverse varme retter samt desserter. Vil du opleve stemningen fra en ægte bogcafé i hjertet af København, er Paludan Bogcafé det rette valg.

KAFFE

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København
Kaffepriser
Espresso 17,-
Macchiatto 22,-
Americano 22,-
Cortado 22,-
Cappuccino 27,-
Café Latte 27,-
Chai Latte 30,-
Varm Chokolade 30,-
Åbningstider
Mandag - Fredag 8.00 - 22.00
Lørdag - Søndag 9.00 - 22.00
Adresse
Istedgade 90,
1650 København V

Tlf.: 60 21 61 23

På vores top 10 over hyggeligste kaffebarer i København finder du kaffebaren, som passende nok er døbt "KAFFE". Kaffe er indrettet med møbler, der udelukkende består af genbrugstræ. KAFFE lader måske til at være en meget lille kaffebar, når man kommer ind ad døren, men bagest i lokalet finder du dog et lille hyggeligt rum med siddepladser, en legekrog og en hængekøje.

Den lille kaffebar, som ligger på Istedgade, serverer velbrygget kaffe. Du kan tilmed få en croissant og en bolle med ost med til din kaffe for kun 50 kr. Så er morgenmaden sikret. Af og til kan du opleve events på kaffe, så som strik-, perle-, poesi- og musikaftener. Hold derfor øje med KAFFEs program. Hvis du gerne vil opleve en kaffebar, hvor der er gjort noget særligt ud af udsmykningen, bør du give KAFFE et besøg.

The Log Lady

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København
The Log Lady
Espresso 20,-
Machiatto 25,-
Cortado 25,-
Cappuccino 30,-
Café Latte 30,-
Chai Latte 35,-
Varm Chokolade 30,-
Te 20,-
Åbningstider
Tirsdag - Lørdag 15.00 - 23.30
Adresse
Studiestræde 27
1450 København

Tlf.: 26 27 93 62

Hvis du har set serien Twin Peaks, vil du forstå, hvor kaffebaren The Log Lady har sit navn fra. Navnet kommer nemlig fra den specielle dame, som har et tæt forhold til et - tilsyneladende synsk - stykke kævle, som hun bærer rundt på i den kulte TV-serie.

The Log Lady er indrettet intimt som en hyggelig lejlighed med et sexet twist af røde velourgardiner, levende lys og træstubbe i vinduerne. Der er næsten plads til alle på kaffebaren - lige fra pensionisten, som ønsker sin kaffe i fred og ro og til festaben, som skejer ud i weekenden. Der er sågar plads til rygeren i rygerummet.

På menuen er der, med få undtagelser, kun drikkevarer at finde. Til gengæld kan du forvente et bredt udvalg af, hvor der er lagt stor vægt på økologi og organiske produkter. Du finder naturligvis også alle gængse former for lækre kaffer. Hvis du er fan af Twin Peaks eller blot søger en spøjs kaffeoplevelse, så sving forbi The Log Lady på Studiestræde i Indre by.

Sort Kaffe og Vinyl

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København
Kaffepriser
Espresso 25,-
Americano 25,-
Macchiatto 27,-
Cortado 27,-
Café Latte 30,-
Chai Latte 35,-
Varm Chokolade 32,-
Åbningstider
Mandag - Onsdag 8.00 - 19.00
Torsdag - Fredag 8.00 - 22.00
Lørdag 9.00 - 22.00
Søndag 9.00 - 19.00
Adresse
Skydebanegade 4
1709 København

Tlf.: 61 70 33 49

 

The Living Room

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København
Kaffepriser
Espresso 22,-
Macchiatto 26,-
Cortado 26,-
Cappuccino 34,-
Café Latte 36,-
Chai Latte 34,-
Varm Chokolade 36,-
Åbningstider
Mandag - Torsdag 10.00 - 23.00
Fredag 10.00 - 01.00
Lørdag 11.00 - 00.00
Søndag 12.00 - 19.00
Adresse
Larsbjørnsstræde 17
1454 København K

Tlf.: 33 32 66 10

Hvis du er til bløde sofaer og lænestole i hjemlige omgivelser, er The Living Room noget for dig. Kaffebaren ligger på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde - også kaldet Pisserenden. The Living Room er indrettet med dæmpet belysning og gamle møbler fra primært 60’-70’erne, hvilket sætter sit præg på den hyggelige stemning.

Udvalget i The Living Room er bredt. Hvad end du har lyst til kaffe, wienerbrød, kager, smoothies, brunch, sandwiches eller alkoholiske drikke, kan The Living Room tilbyde noget lækkert til dig. The Living Room har sent åbent i weekenden og har desuden af og til besøg af DJs, så kig forbi og oplev ægte dagligstue-stemning i midten af København. 

Kalaset

Top 10 hyggeligste kaffebarer i København
Kaffepriser
Espresso n/a
Macchiatto n/a
Americano n/a
Cortado n/a
Cappuccino n/a
Café Latte n/a
Chai Latte n/a
Varm Chokolade n/a
Åbningstider
Mandag - Torsdag 10.00 - 00.00
Fredag - Lørdag 10.00 - 02.00
Søndag 10.00 - 23.00
Adresse
Vendersgade 16,
1363 København

Tlf.: 33 33 00 35

På Nansensgade finder du kaffebaren, Kalaset, som blev åbnet i 2006. Kalaset er indrettet i hyggelige, festlige omgivelser med et vintage-twist. Væggene er udsmykket med gamle retro-båndoptagere, møblerne er hentet fra “gamle dage”, og der er farver overalt.

Menukortet omfatter alt fra pandekager og kakao til sandwiches, burgere, brunch og salater foruden et bredt udvalg af kaffe, smoothies og alkohol. I weekendens aften- og nattetimer forvandles Kalaset til en bar med DJs. Her langes der øl og cocktails over disken og festes på fuld skrue. Hvis du ønsker at opleve en kaffebar, der får dig i højt humør, er Kalaset et besøg værd.