Bestil tilbud på kaffeautomat her
Modtag op til 4 tilbud på en kaffeautomat
Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale & anbefalinger
1
2
3
Få op til 4 tilbud her Kaffeautomater - Få op til 4 gratis tilbud fra førende leverandører
Det tager under et minut!

Hvor skal kaffeautomaten benyttes?

Det tager under et minut!
Sidst opdateret: 03. august 2018

Bliv klog på kafferistning

Hvordan foregår kafferistning?

Kafferistning er den del af forarbejdningsprocessen, som er mest kritisk, da de høstede og behandlede bønner kan blive ødelagt på få sekunder, hvis der ikke holdes øje med dem. Ristning af kaffe er således en kunst, som kræver præcision og forsigtighed. Derfor kræves der mange års erfaring, før man bliver en dygtig kafferister. På kaffefabrikker prøveristes først en lille portion bønner, før alle kaffebønnerne ristes. Således kan eventuelle fejl undgås, når de store mængder kaffe bagefter skal ristes.

Ved god kafferistning skal kaffebønnerne helst være klare og ensartede. Matte og uens ristede kaffebønner tyder på dårlig forarbejdning. Desuden tyder blege kaffebønner på, at forarbejdningen har været utilstrækkelig. Dårlig forarbejdning kan være uens tørring eller dårlig sortering af kaffebønnerne, hvilket resulterer i en dårlig ristning. Således er en god ristning afhængig af, at den forudgående forarbejdning er udført korrekt.

Når kaffebønner ristes, vokser de i størrelse. Kaffebønner kan vokse op til ⅓ i størrelse, når de ristes. Det skyldes, at bønnernes celler udvider sig ved opvarmning. Ved ristningen sænkes fugtigheden i bønnerne yderligere. Dog forbliver der stadig en smule fugt tilbage i bønnerne, så de ikke pulveriserer. Jo længere kaffe ristes, des mørkere bliver den.

Hvorfor skal kaffebønner ristes?

Under kafferistning udvikles smagen i den kemiske proces, som sker inde i bønnerne. En kaffebønne indeholder tusindvis af kemiske stoffer, som bliver nedbrudt eller ændret til de aromaer, som vi kan smage. Nogle aromaer fremhæves ved ristningen, mens andre dæmpes eller forsvinder. Ved en dårlig ristning, ødelægges nogle af de (vigtige) aromaer i kaffebønnerne.

Gode kaffebønner, der har særligt eftertragtede aromaer, har ikke godt at blive ristet for meget, da mange af de flygtige aromaer da forsvinder. Jo mørkere kaffen ristes, des mere ensartet bliver kaffens smag og skiller sig derfor ikke ud. En kaffebønne, der har en særlig eftertragtet syrlighed, vil således miste sin kvalitet ved at blive ristet for meget. Mørk ristning vil til en vis grad fremhæve sødmen i kaffebønnen, men hvis kaffen ristes meget hårdt, vil sødmen også forsvinde, og kaffen vil blive bitter. Alle typer af kaffe, der er ristet meget hårdt, vil være bitre.

Hvad er en kafferister?

De fleste mindre kafferistere er formet som en roterende tromle, som kan holde bønnerne i konstant bevægelse. Tromlen placeres over en direkte varmekilde, som varmer tromlen og dermed bønnerne. Bønnerne holdes i bevægelse igennem rotation af tromlen. Kafferisterer findes i mange forskellige størrelser og kapaciteter. Der findes små hjemmeristere, som kan håndtere små portioner af kaffebønner ad gangen og helt op til industrimaskiner, som kan håndtere flere hundrede kilo kaffebønner ad gangen. Disse maskiner har specielt udviklet udstyr, som kan programmeres til at behandle kaffebønnerne perfekt og giver derfor en nøjagtig ristning.

Så ristes bønnerne

Det er vigtigt, at bønnerne hele tiden er i bevægelse, så de ikke ‘brænder på’ og bliver ødelagte. Før bønnerne bliver ristet, bliver tromlen varmet op til ristningstemperatur, således at bønnerne ikke bliver ristet ujævnt. Mange kafferistere er udstyret med en ventilator, som gør, at bønnerne bliver ristet hurtigere. En ristning tager ca. 8-14 minutter. Kaffebønner ristes ved temperaturer op mod 200-240 grader. Bønnerne starter med at have sin grønne farve, der ved ristning først skifter til gulgrøn, dernæst gylden og til sidst får kaffebønnen sin mørke nuance. Når kaffebønnerne er ved at være ristet færdig, kommer det kritiske tidspunkt, hvor der skal tages en beslutning om, hvornår bønnerne skal tages ud af tromlen. Når bønnerne begynder at ‘poppe’, er der et spørgsmål om sekunder, før kaffen er ristet færdig. Ristningsgraden har som sagt stor betydning for kaffebønnens smag. Ikke alene er det en stor faktor for kaffens smag, hvor lang tid den er blevet ristet. Det har også meget at sige, hvilken temperatur kaffen er blevet ristet ved. En kaffe der er blevet ristet ved lav temperatur i længere tid, vil få en markant anderledes smag, end kaffe der er ristet ved høj temperatur i kortere tid. Yderligere skal der tages højde for, at kaffebønnerne rister videre, når de tages ud af tromlen. Derfor skal bønnerne tages ud af tromlen, før de rent faktisk er ristet færdige. Det kræver således stor kendskab til og mange års erfaring med kafferistning for at vide, hvordan kaffebønner skal ristes.

Vil du prøve kafferistning derhjemme?

Det er muligt at riste sin kaffe derhjemme. Der findes specielt udviklede hjemmeristere til formålet, men disse koster mange penge. Mange bruger i stedet en stegepande til at riste sin kaffe, hvilket kan give et godt resultat. Det anbefales ikke at riste sin kaffe i en ovn, da dette bliver et ujævnt resultat.

For at opnå en vellykket hjemmeristning skal der bruges en tykbundet stegepande gerne i støbejern. Bønnerne bredes ud på stegepanden i et enkelt lag over svag varme. Varmen skrues op til ristningstemperatur, mens bønnerne omrøres. Bønnerne skal være i konstant bevægelse, så de ikke brænder på. Når bønnerne er ristet færdig, skal de hurtigt afkøles på en kølig overflade. Her skal de afgasse i mindst 12 timer.

Hvilke ristningsgrader findes der?

Der findes utallige af navne og betegnelser på forskellige ristningsgrader ved kafferistning. Endvidere dækker mange forskellige udtryk for den sammen ristningsgrad. Forvirringen er total, og der findes ingen bred enighed om, hvilken ristningsgrad der kan kaldes for henholdsvis det ene eller andet. Der findes dog overordnede betegnelser for ristningsgrader, som de fleste kan forholde sig til:

Lys

Det er de færreste typer af kaffe, der ristes lyst. Det er kun de bedste kaffebønner, hvis syrlige aroma ønskes bevaret, som bliver lysristede. De fleste lysristede kaffer har således en høj syrlighed og mindre krop.

Mellem

Mellemristet kaffe er en anelse mørkere end lysristet kaffe. Den har som regel en anelse mere afrundet smag, men har også mistet lidt af sin syrlighed.

Mørk

Kaffebønner, der er blevet mørkristede, har som regel mistet sin syrlighed og har en høj bitterhed. Ved mørkristning mister kaffen mange af sine flygtige aromaer, men bliver til gengæld mere afrundet.

Kontinental

Denne ristningsgrad kan betegnes som meget mørk og ligner næsten mørk chokolade. Den kan også omtales som ‘dobbeltristet’. Kontinental bruges ofte til espresso.